Dansk Svæveflyver Union har i samarbejde med Polyteknisk Flyvegruppe hermed fornøjelsen
af at indbyde til SM 1. Del, den 8.-10. maj 2009 på Kalundborg Flyveplads i Kaldred.
Konkurrencebriefing afholdes i klubbens briefinglokale kl 10:00.
Der flyves i to klasser: Åbenklasse og Klubklasse.
Klubklasse er til og med DaeC Handicap 102. Man kan dog, hvis man ønsker det, rykke op fra klubklasse
til åbenklasse, selvom man har et fly med lavere handicap.
Åbenklasse er for fly med handicap over 102.
Til dokumentation for flyvningerne anvendes udelukkende GPS-logger.Der vil blive anvendt vendepunkts-kataloget fra Termikligaen.
Det vil være en fordel at have tilladelse til flyslæb, i det forskudt startpunkt kan forventes hvis der er
nordenvind.
Start- og ankomstprocedurer vil blive annonceret i forbindelse med briefing.
Tilmelding kan ske på: konkurrence(snabela)pfg.dk med angivelse af pilot(er), klub og
fly(Registrering/Konkurrencenummer) (Fjern (snabela) i mail-adressen og erstat det med @)
Opgavetyper, man vil kunne møde under mesterskaberne, er ”Hastighed over lukket bane” og ”Cat´s
Craddle”. (Man bliver altså forskånet for AAT o.l.)
Der flyves efter modificerede SUN-AIR CUP-regler (med 50 km og 2 timer for 1000 point ).
Resultaterne bliver publiceret på http://www.soaringspot.com/ og www.dsvu.dk under ”Konkurrenceudvalg”
Prisen for at deltage vil være 350,- for begge perioder og kan indbetales på følgende konto
Bank: Thy-Direkte, reg.nr.: 9090, kontonr.: 0001589903, med angivelse af Pilot + Konkurrencenummer.
Husk, at alle deltagende piloter skal have gyldig sportslicens.
Der vil blive afholdt fællesspisning fredag og lørdag, til absolut konkurrencedygtige priser.
Husk at deltagelse også er mulig for piloter, som ikke er medlem af klubber på sjælland.
Anden del af Sjællandsmesterskaberne forventes afholdt på Midtsjællands Flyveklubs flyveplads ved
Slaglille i uge 33 (14.-16. august), Poul Kim Larsen kan kontaktes for yderligere information om 2. del
på e-mail: Poul_kim_larsen(snabela)post.tele.dk
Vel mødt på Kalundborg Flyveplads.
Med venlig hilsen
Dansk Svæveflyver Union / Polyteknisk Flyvegruppe